Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Anne Bredsdorff præst i vakanceperioden i Luxembourg

Anne Bredsdorff præst i vakanceperioden i Luxembourg


# Det sker i kirken
Udgivelsesdato Udgivet af Anonym, tirsdag d. 29. november 2022, kl. 16:41
Anne Bredsdorff præst i vakanceperioden i Luxembourg

”Mit navn er Anne Bredsdorff, jeg er 63 år. Jeg har været præst næsten halvdelen af mit liv. De første år i Sørup sogn ved Svendborg på Sydfyn og derefter 28 år i Hundige-Kildebrønde syd for København. De seneste 15 år har jeg desuden være provst i Greve-Solrød provsti.

Min mand hedder Henrik Rørdam, ham har jeg været gift med i lidt mere end halvdelen af mit liv. Han er uddannet inden for musik og har de sidste mange år arbejdet i musikbranchen. 

Vi besluttede at gå på pension begge to pr 31. december 2022 og bor nu på Syd-vestsjælland i et gammelt hus midt i en meget smuk natur, som vi nyder meget.   

Da vi pludselig fik tilbuddet og muligheden for at prøve noget sammen vi aldrig har prøvet før – nemlig at rejse til Luxembourg, hvor jeg skal være præstevikar i nogle måneder slog vi til.

Jeg er vokset op i den danske kirke i Paris, hvor min far var præst, da jeg var barn, og selvom det godt nok er længe siden, er det ikke helt fremmed for mig at være i en dansk kirke i udlandet. Der hænger også stadig lidt fransk sprog ved. 

Vi glæder os til at være sammen med alle der kommer i Den Danske Kirke i Luxembourg.”