Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Relais pour la Vie

MAR
26

Relais pour la Vie


Dato Søndag d. 26. marts 2023, Kl. 12:00 til kl. 14:00
Sted Den Danske Kirke / Église Saint-Donat, 23, rue de la Chapelle, 5328 Medingen
Pris
€ 15,00
Relais pour la Vie

Vi går, løber eller cykler til fordel for kræftramte og deres familier. Kirken deltager sammen med Den Danske Forening i Luxembourg og med støtte i form af trøjer fra Core Capital Management S.A. Læs mere om Core Capital her.

Der er mulighed for at vælge mellem to forskellige ture:

  1. En fælles gåtur. Tanken er, at vi mødes søndag, den 26. marts 2023, kl. 12.00 ved kirken (rue de la Chapelle, 5328 Medingen) for at gå en dejlig lang tur i området på 8-10 kilometer.
  2. Frit valg om og hvor du vil cykle, løbe eller gå alene eller sammen med familie og eller venner.

Sanne Lange fra den Danske Forening står for den samlede rapportering til Fondation Cancer.

Deltagere i Tur 1: Rapporteringen sker automatisk. 

Deltagere i Tur 2: Deltagerne bedes venligst indrapportere, hvorvidt de har gået, løbet eller cyklet samt distancen til Sanne på e-mail: lange@pt.lu

Når du tilmelder dig, beder vi dig samtidig betale € 15 for hver deltager til:

Den Danske Forenings bankkonto: LU18 0019 1000 4951 6000.

Beløbet går naturligvis ubeskåret til Fondation Cancer. Bemærk venligst, at du først er endeligt tilmeldt, når beløbet er modtaget.

HVIS DU VIL HAVE EN TRØJE, SKAL TILMELDING SKE INDEN DEN 26. FEBRUAR 2023!

Hvad er Relais pour la Vie?

Relais pour la Vie (på dansk ”Stafet For Livet”) er en af Fondation Cancer (Kræftens Bekæmpelse) frivilligtdrevne aktiviteter. Relais pour la Vie startede i USA og finder nu sted i 29 lande.

Stafetterne finder sted rundt om i landet. De varer mellem 18-24 timer for at symbolisere et døgn i en kræftpatients liv og at de og deres pårørende kæmper i både de lyse og mørke timer.

Formålet med Relais pour la Vie er at give håb via oplysning, fællesskab og indsamling af midler til Fondation Cancer’s arbejde med forebyggelse, forskning og patientstøtte. Desuden er Relais pour la Vie med til at sprede opmærksomhed og viden om kræft. Relais pour la Vie er et døgn med aktiviteter, underholdning og oplysning - hvor venner, familier og kollegaer mindes dem, vi mistede til kræft - og giver håb til dem, der kæmper. Relais pour la Vie er et årligt tilbagevendende arrangement.