Lørdag d. 23. marts 2019, kl. 18:00 til søndag d. 24. marts 2019, kl. 20:30

Den Danske Forening og Den Danske Kirke stiller igen i 2019 med et hold til RLPV.

Hvad drejer det sig om?

Fondation Cancer i Luxembourg har i 2019 25-års jubilæum, derfor er Relais pour la vie denne gang et 25 timers løb, der afvikles i solidaritet med kræftramte og deres familier.

Hvornår og hvor er det?

Løbet foregår i Le Coque på Kirchberg den 23.-24. marts. Lørdag kl. 18.00 er der åbningsceremoni med taler og indmarch af samtlige 375 hold.

Vi vil gerne opfordre alle til at deltage i denne festlige optakt til selve løbet, som starter lørdag kl. 19.30 og slutter søndag klokken 20.30.

I løbet af weekenden vil der være mulighed for at købe både mad og drikke, ligesom der vil være forskellige aktiviteter for både store og små, så man kan sagtens være med uden at løbe eller gå.

Hvad koster det at deltage?

Core Capital sponsorerer trøjerne til de danske deltagere, og Den Danske Forening og Den Danske Kirke er gået sammen om at betale deltagergebyret.

Til gengæld har alle mulighed for at støtte den gode sag med et bidrag til Trophées de l’Espoir for Team Danmark: https://monespace.relaispourlavie.lu/trophees/221

Hvordan kan jeg deltage?

Tilmelding senest 1. marts på følgende link https://goo.gl/forms/OHFRBjHcE...

Ved tilmelding vil der være mulighed for at vælge et tidsrum og længde for deltagelse. Alle deltagere vil modtage en endelig tidsplan omkring 15. marts.

Vær med til at støtte op om en god sag.

Flere informationer om løbet findes på www.relaispourlavie.lu

  

RLPV - Relais pour la Vie – er en weekend, hvor der sættes fokus på kræft.

Vi fejrer livet, mindes dem, vi har mistet og støtter dem, der kæmper.

Løbet skal symbolisere et døgn i kræftpatienters liv, og at de og deres pårørende kæmper både i de lyse og i de mørke timer.

Formålet med Relais pour la Vie er at give håb og samle midler til Fondation Cancer’s arbejde.

Relais pour la Vie er med til at sprede opmærksomhed og viden om kræft. At vise solidaritet med kræftpatienter er essensen af Relais pour la Vie.

KOM OG VÆR MED…..

Sted
Le Coque, Kirchberg