Søndag d. 15. marts 2020, Kl. 12:30 til kl. 14:00

Karina Elmquist har været formand for menighedsrådet ved Den Danske Kirke i Luxembourg i 16 år. Nu er tiden kommet, hvor hun giver rollen som formand videre. 

Men der skal tages afsked med Karina med manér. Derfor er menighedsrådet vært ved en afskedsreception søndag den 15. marts efter gudstjenesten i Treenighedskirken. 

Vi håber, du kan komme.

Karinas engagement i kirkens arbejde gennem årene har været forbilledligt. Hun har arbejdet med en sjælden ildhu, energi og kærlighed for kirken, ligesom hun også i de senere år har siddet i Dansk Sømands-og Udlandskirkers bestyrelse i København, en post Karina beholder også fremover. 

Heldigvis vil Karina stadig være en aktiv del af kirkens liv både som kirkegænger og som frivillig. Så vi kan stadig finde hendes gode humør og glade smil i kirken.

/Menighedsrådet