Forfatteraften med Steen Brastrup - AFLYST

OKT
22

Forfatteraften med Steen Brastrup - AFLYST


Dato Torsdag d. 22. oktober 2020, Kl. 20:00 til kl. 22:00
Pris
10€
Forfatteraften med Steen Brastrup - AFLYST

Steen Brastrup boede i sine første teenageår på Blvd. Charles Simonis - få hundrede meter fra hvor Den Danske Kirke i Luxembourg ligger i dag. Netop hans barn- og ungdom i Luxembourg og på Europaskolen danner rammerne om hans anden roman, som han netop er i gang med at skrive og muligvis lader os få et smugkig i.

Udover temaer som den første kærlighed og teenageproblemer, er rastløshed og splittelsen mellem ”det danske” og ”det internationale” centralt i bogen. Romanen bliver til i samarbejde med Dansklærerforeningen, som samtidig laver et undervisningsmateriale og lærervejledning til bogen.

Selv har Steen Brastrup i sit voksenliv boet og været i nærkontakt med så at sige alle egne af Danmark samtidig med, at han har fastholdt sin europæiske identitet og stadig fastholder, at han ”kommer fra” Luxembourg.

Steen Brastrup har arbejdet både som folkeskolelærer, skoleinspektør, legetøjshandler, ejendomsmægler og landmand, og har gennem tiden været engageret politisk i flere forskellige partier og som aktiv i både interesseorganisationer, brugerbestyrelser og fagforening.


Mand under fremmed sol var Steen Brastrups første roman, som er en moderne dannelsesroman.

En noget usympatisk ejendomsmægler træffer uheldige beslutninger, eller rettere; en noget ligeglad ægtemand træffer moralsk tvivlsomme beslutninger og lader tilfældigheder regere sit liv. Sådan kan man ende et sted i den jyske provins.

Steen Brastrups roman om en mand i krise med sig selv. Dyb 40 års krise med eksistentielle problemer, der muligvis stikker dybere, end han selv vil være ved.

Undervejs stifter vi bekendtskab med et broget galleri af lokale personer fra det vestjyske samt får indsigt i ejendomsmæglermiljøet på godt og især ondt.

Bogen er letlæselig og henvender sig til voksne mænd eller den, der skal leve sammen med dem.

Humoristisk, forargende og svær at få medlidenhed med.


Entréen på 10€ inkluderer vin og snacks

Tilmelding gerne i god tid, men senest den 15. oktober til Marie Ørgaard på dankirke@pt.lu