Nytårsaftensdag kl. 14.00

Salmer: 114, 713, 717, 712

 

Vi er ved den tid på året, hvor nogen af os laver nytårsforsætter, hvor vi bestemmer os for at komme af med det uønskede i livet. De uønskede kilo. Det uønskede mindset. Den uønskede livsstil, som man af en eller anden grund er havnet i. Man vil gerne skære det væk, alt det uønskede. Som ved en rituel omskæring, håber man ved nytårstid, at kunne frigøre det, man ikke synes om fra sit liv.

 

Omskæring er meget debatteret i disse år. Især den maltrakterende kvindelig omskæring, men også omskæringen af drengebørn er under lup. Hvad skal det til for? I den kristne kultur har man forlængst opgivet omskæring. Dåben er indgangen til det kristne trosliv. Men Jesus var jo jøde, så naturligvis blev han omskåret på 8. dagen, som alle andre jødiske drengebørn dengang og nu.

 

Omskæring handler om rituelt at komme af med det onde og forkerte i livet. Omskæring handler om at skille sig af med det, man opfatter som urent. Man involverer guddommelige kræfter i sine ønsker om at kunne sige farvel til det i livet, man helst ikke vil have med at gøre. Man tager på en måde sin Gud i ed.

 

Selvom vi ikke praktiserer rituel omskæring i vores kultur, kan vi bestemt godt være med på den med at ville skille sig af med det urene. Vi tarmskyller og løber fedt af. Vi vil have styr på vores tankebaner og kontrollerer vores fødeindtag som aldrig før. Vi lever i en kultur med overskud til den slags. Vi behøver ikke acceptere det uønskede i livet. Vi kan få meget til at lykkes uddannelsesmæssigt, økonomisk, fysisk for vores krop og livsstil. Og vi behøver ingen Gud som rituel klangbund.

 

Og så alligevel er vi jo ikke herrer over alt, der sker i vores liv. Vi kan blive ramt af sorg, krise og ulykke i vores tid nøjagtig som før i tiden. Vi kan skrumle rundt og tage fejl og ødelægge tingene for os selv og andre. Vi kan have problemer til langt op over begge ører, som mennesker altid kan have haft. Det er ikke alt i tilværelsen, vi kan ændre på eller få til at ske nøjagtig, som vi havde tænkt os det. Livet kan også for os vende og dreje sig fra den ene dag til den anden, så man må til helt at ændre sit perspektiv. Og måske bliver mennesker i dag - på en anden måde end før i tiden - slået ud af kurs, når tilværelsen ikke arter sig, som vi vil. Vi er måske mere vant til at kunne forme livsbanen for os selv.

 

Maria og Josef havde sikkert også ønsker til deres liv. Og mon ikke de her i tiden omkring Jesu fødsel havde været nødt til at finde nye ønsker, håb og drømme? For deres tilværelse må i den grad have ændret sig det seneste års tid.

 

Maria kan ikke have ønsket sig at blive gravid før ægteskabet - Jesus er ikke noget ønskebarn. Hun kan umuligt have ønsket sig at skulle ud og ride 100 km på æselryg i en tilstand, hvor ingen moderne flyselskaber med respekt for sig selv ville drømme om at tage hende med ombord. Hun kan ikke have håbet på en dag at skulle lægge sit første nyfødte barn til at sove i et fodertrug i en stald. Hun har nok heller ikke drømt om, at skulle have en flok beskidte hyrder ind og stå og glane på den usle fødestue, udmattet og helt færdig som hun må have været det i midten af ingenting med sin kæreste som sin eneste fødselshjælper og selv helt uerfaren som føderske. Josef på sin side kan umuligt have ønsket sig at blive en del af det her setup, hvor han selv hverken kan gøre fra eller til, men tværtimod bliver nødt til at følge en engels befaling i tide og utide. Fortællingen i juleevangeliet kan umuligt have været hovedpersonernes ønskedrøm, der kom i opfyldelse.

 

Maria og Josef tog livet på sig, som det kom. De tog det uønskede på sig, fordi de levede i en kultur, hvor man gjorde det. Livet var, som det var. De overvejede ikke engang, at det kunne være anderledes. De gik på det grundlag, Gud havde lagt ud for dem. De havde jo taget ham i ed.

 

Og når man gør det, når man tager det uønskede på sig, når man bære det med sig, som man ikke havde håbet på, da opdager man måske, at der kan ligge en velsignelse i at gøre netop det. Livet viser nye sider, som man ikke havde kendt til, hvis man ikke havde taget det uønskede på sig. Man bliver stærkere, ser længere og videre, når man tager det uønskede på sig. Det uønskede hører med til livet. Vi skal bære det også, acceptere at det er der. Det er gyldigt nok. Det må gerne være her, selvom det er smertefuldt somme tider.

 

Mon ikke Jesus, da han lå der i stalden og var fin, alligevel var, lige hvad Maria og Josef havde ønsket sig, i hvert fald som tingene havde udviklet sig for dem? Mon ikke de alligevel var fulde af stolthed og kærlighed til den lille dreng, da de bar ham til templet på 8. dagen? Mon ikke han var den bedste julegave Maria og Josef nogensinde skulle få?

 

Og vi, der kender resten af fortællingen om drengen i stalden, vi ved, at dér i det uønskede barn, der var Gud. Gud bor også i det uønskede. Dér i det barn, ingen havde ønsket sig, gemte sig guddommelige muligheder og skred i hele livsopfattelsen på jorden. De største glæder og muligheder, kan ligge der, hvor vi tager det uønskede op, som en del af netop vores liv, hvor vi accepterer det og bærer det med os, ubeskåret, ud i livet, ind i det nye år. Godt nytår! Amen