Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vores Kirke

Kirken i Medingen

Det fleste gudstjenester og kirkelige handlinger finder sted i 

Donatuskirken i Medingen / Église Saint-Donat de Medingen
23, rue de la Chapelle
L-5328 Medingen
 
Kirken blev indviet af den danske menighed i juni 2022. Den lille imtime kirke er venligst udlejet af den Katolske Kirke i Luxembourg mod, at den får lov at bruge kirken tre gange om året. 
 
Overfor kirken ligger et kulturhus, som vi også har lov til at bruge. Stedet som helhed giver vores kirke, menighed og danske koloni helt nye muligheder for at samles.
 

Sankt Donatus har lagt navn til kirken

I kirkens sakristi står en statue af Sankt Donatus, som er skytshelgen for kirken i Medingen. Den kan blive båret ind i kirken, når vores katolske udlejere bruger rummet. Det er netop en af de store forskelle mellem katolikker og protestanter, at vi ikke tilbeder helgener. Så selvom en protestantisk kirke fra katolsk tid kan være opkaldt efter f.eks. Vor Frue, så er der ikke særlige Mariastatuer eller Mariaaltre i kirken længere.

Historien om Donatus

Man fandt i 1646 jordiske rester af en ukendt person i katakomberne i Sant-Agnese fuori le mura i Rom. På graven blev det beskrevet som "fra den hellige martyr Donatus".

Ifølge legenden blev Donatus født i Rom i slutningen af det 2. århundrede, hans far var Faustus og hans mor Flaminia. Han gik ind i den romerske hær som 17-årig og blev senere leder af en legion, der blev omringet i et slag mod de germanske stammer (omkring 166 e.Kr.).

Situationen forværredes dag for dag, drikkevandet blev en mangelvare, romerne bad til deres guder, men der skete ikke noget. Til sidst bad Donatus som overbevist kristen til Gud, hvorefter det begyndte at regne. De germanske stammer blev fordrevet af storm og uvejr, og romerne vendte sejrrigt hjem.

Donatus takkede Gud og lovede kun at tjene ham i fremtiden og aldrig at gifte sig. Kejseren gjorde ham til chef for sin livgarde. Desuden skulle Donatus gifte sig med kejserens barnebarn Alexandria, hvilket han nægtede at gøre på grund af sit løfte. Han blev derfor udstillet som kristen, dømt til døden og henrettet.

Begivenhederne under de markomanniske krige* omkring det såkaldte regnmirakel er historisk bevidnede, mens det planlagte ægteskab med kejserens barnebarn udelukkende hører til blandt de hellige legender.

Resterne blev i 1652 doneret til jesuitter-kollegiets kirke i Münstereifel - i dag Bad Münstereifel. Den silende regn blev til strålende solskin, da de nærmede sig. Der blev holdt messe i Sankt Martinskirken i Euskirchen på dagen for overførslen, hvor lynet slog ned i kirken og sårede præsten alvorligt. Han bad Donatus om hjælp og blev fuldstændig helbredt.

Siden da er Donatus blevet betragtet som en vejrhelgen og i området omkring Köln og i Eifel som medlem af "Legio fulminata", eller "lyn-bekæmperne". Han bliver også ofte tilbedt i det Niederösterreich (en delstat i Østrig). Donatus' store tilbedelse i Luxembourg afspejles også i det faktum, at luxembourgske emigranter grundlagde en by i Iowa (USA), der hedder St. Donatus.

I Luxembourg findes resterne af helgenen i sognekirken i Pintsch (et sogn i Wiltz). (Sognekirken i Pintsch er moderkirke for det store sogn, som interessant nok bærer navnet Kiischpelt, et gammelt germansk udtryk for Kirchspiel, som er blevet forvansket til Kiischpelt og betegner en gruppe af landsbyer).

* De markomanniske krige begyndte i 166 e.Kr. da markomannerne (et germansk folkeslag, som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland) trængte gennem forsvarsværkene ved Vindobona og Carnuntum gik over grænsen mellem provinserne Pannonien og Noricum og hærgede Flavia Solva. Forbundet blev først stoppet lige før Aquileia ved Adriaterhavet. Krigene varede til Marcus Aurelius' død i 180 e.Kr., hvor efter han søn Commodius indgik en fred, som bragte markomannerne tilbage under romersk kontrol. Freden var kun en begrænset succes for Rom. Donau forblev romersk grænse i nord indtil Romerriget gik endeligt under.

Kilde: Ökumenisches Heiligenlexikon samt Wikipedia 

 
Treenighedskirken

Når vi er for mange mennesker til kirken i Medingen, er vi for det meste i

Treenighedskirken / Eglise de la Trinité
5, rue de la Congrégation
L-1352 Luxembourg

Kirkens Historie

Treenighedskirken (luxemburgsk: Dräifaltegkeetskierch), også kendt som den protestantiske kirke, er blevet brugt siden 1817 til protestantiske kirkelige handlinger i Luxembourg.

Efter Wienerkongressen blev den hollandske konge, William I Storhertug af Luxembourg i 1815. Ved et kongeligt dekret den 20. oktober 1817 blev menigheden grundlagt af staten som garnisonskirke for protestanterne blandt de preussiske garnisonstropper. Omkring dette militære samfund opstod et protestantisk civilsamfund, sammensat af embedsmænd, soldater, håndværkere og gæstearbejdere.

I 1890, efter at Nassau-Weilburg-dynastiet overtog Luxembourg-tronen med Storhertug Adolphe, blev Treenighedskirken regentens kirke i Luxembourg. Storhertugen donerede derfor tre farvede glasvinduer i 1901 på øst-væggen. Alteret, sakristiet, prædikestolen, monarkens loge, døbefonten og lysekronen blev også doneret af Storhertugen.

Da Adolphe døde, kom hans søn William IV til tronen og giftede sig med den katolske Infanta, Marie Anne af Portugal. I ægteskabsaftalen blev det fastsat, at alle drenge skulle opdrages som protestantiske og at alle piger skulle opdrages katolsk. Parret havde seks døtre og dermed blev det herskende hus i Luxembourg katolsk.

Kirkens Orgel

Orgelet blev bygget i 1877 af Stumm fra Rhaunensulzbach. Donationer til orgelet kom blandt andet fra Storhertugen af Saxe-Weimar. Orgelet, der blev renoveret i 1998, har 1.350 piber.

Tidligere Historie

Omkring 1313 fik Friedrich von Meysenburg bygget et kapel på dette sted. I 1602 byggede Dominikanerne et kloster omkring kirken. Da jesuitterne etablerede sig i nærheden og byggede Athénée de Luxembourg og Jesuittkirken, der nu er Notre-Dame-katedralen, flyttede Dominikanerne til Fiskemarkedet (luxembourgsk: Fëschmaart, der ligger ved rue Sigefroi), og i 1628 solgte de klosteret og kirken til ordenen ”Notre-Dame des Chanoinesses de Saint-Augustin”. Denne orden blev grundlagt i 1597 i Hertugdømmet Lotharingia (bestod af: Holland, Belgien, Luxembourg og Nordrhein-Westfalen) af Alix Le Clerc og abbeden, Pierre Fourier. I Luxembourg kaldes de i almindelighed ”Sophie-Schwësteren” (St. Sophie Søstrene) og har viet sig til uddannelse af piger siden deres stiftelse (Skolen findes i øvrigt stadig på Weimershof i Luxembourg-by, men underviser nu også drenge. Det er således ikke længere Søstrene, der underviser).

Under belejringen af ​​byen af ​​Louis XIVs tropper i 1684 blev kirken og klosteret bombarderet og ødelagt, men derefter genopbygget. I 1737 blev hjørnestenen i en ny kirke placeret på fundamentet for den gamle kirke. Denne nye kirke, meget lig St. Paulinus Kirke i Trier, var den første store barokke bygning i byen. I 1745 blev kirken indviet til den hellige treenighed af den underordnede katolske biskop af Trier, Lothar Friedrich von Nalbach. Kirken modtog sine første altre i 1770. Disse findes nu i St. Michael's Kirken og i kirkerne i Baschleiden og Everlange. Et stort maleri af Jean-Pierre Sauvage findes nu i Hellange-kirken. Disse kunstværker fra Treenighedskirken måtte bringes i sikkerhed i 1795 fra de franske revolutionære tropper.

Indtil denne tid blev en krypt under kirken brugt som gravsted. I to rækker oven på hinanden, ligesom i de romerske katakomber, findes 32 graver, hvor 125 nonner er begravet. I krypten er der også to gravsten af ​​grundlæggerne af klosteret, Anne-Marie von Mansfeld (1585–1657) og Marguerite von Busbach (1579–1651). Krypten blev først genopdaget i 1939 under René Blum, Minister for Offentlige Arbejder, mens kirken blev renoveret. Arbejdere fandt et ornament på en væg med påskriften "Sanguis Eius Super Nos" (Hans blod [være] på os - Matt 27:25).

I løbet af den franske revolution blev kirken brugt som et foderlager, et teater og et dekadaltempel.